Har du ikke altid tid til at nå omkring fitness og få lavet lidt træningsøvelser, kan det være oplagt at lave lidt øvelser på arbejdet, når du har en pause eller bare lidt tid til overs. På denne måde vedligeholder du de vigtigste ting på din krop samtidig med, at du får en kort træning.
Læs med her og få eksempler på tre øvelser, du nemt kan lave på din arbejdsplads.
Den klassiske planke
En af de mest populære træningsøvelser er klart planken. For nogle kan planken være rigtigt hård og belastende, mens den for andre kan være enormt effektiv og super god at have med i træningsrutinen.
Planken kan laves på flere forskellige måder, men den typiske er med strakte tæer og bøjede arme. Så gælder det altså bare om at ”stå” i planken på albuer og tæer i længst tid. Denne øvelse er god til arbejdspladsen, da den nemt bare kan laves på gulvet og kan også laves i løbet af få minutter. Planken styrker primært ryg, hofte og mave.
En let bækkenbundsøvelse
Det lyder måske skørt, men bækkenbundsøvelser kan være enormt effektive, hvis du er kvinde. Har du for eksempel født, kan dette være en rigtigt god måde for dit underliv at hele igen, og samtidig komme tilbage til samme ”form” som før.
Det kan også hjælpe, hvis du har blæreproblemer. Bækkenbundsøvelsen kan let laves på arbejdspladsen, da det bare er knibeøvelser, som ikke kræver andet, end at du kan sidde ned. Der findes mange gode bækkenbundsøvelser, så slå dig løs.
Squads til en rund bagdel
En af de klassiske træningsøvelser er squaddet. Ved at squadde, og lægge vægt på din bagdel, træner du musklerne deri og kan opnå en lækker og rund bagdel. Denne øvelse kan også nemt laves på arbejdspladsen, da den heller ikke kræver andet end lidt plads omkring dig. Ønsker du ekstra effektivitet, kan du tilsætte vægt til dine squads.